Bådudlejning – lej din båd på Scancharter

Udlej Båd

 

Herunder finder du en række nyttige oplysninger, som du bør læse igennem inden du opretter din båd på Scancharter.com

 

Hvad får jeg når jeg opretter min båd som udlejningsbåd på Scancharter.com

  • Din egen annonce med båden, som bliver tilgængelig på 5 forskellige sprog: Dansk, Engelsk, Tysk, Norsk og Svensk.
  • Annoncen bliver automatisk oversat til de andre sprog med Google translate.
  • Opload op til 10 billeder
  • Bådens præcis placering bliver vist på Google map
  • Det er muligt at tilknytte youtube videoer til din båd
  • Afkrydsning af diverse udrustning og sikkerhedsudstyr på 5 sprog
  • Priser bliver automatisk omregnet til EURO, SEK og NOK afhængigt af hvilket land den potentielle lejer kommer fra.
  • Man kan oprette flere forskellige priser i forskellige perioder, og kan dermed lave sæsoninddelte priser.

 

Hvad koster det at oprette en bådannonce på Scancharter.com?

Det er gratis at oprette din båd hos Scancharter.

 

Hvem har ansvaret for udlejning og bådens sikkerhed?

Det har du selv som udlejer. Scancharter er kun formidler og har intet med selve udlejningen at gøre.

Det er derfor dit ansvar at båden overholder Søfartsstyrelsens tillægskrav for udlejningsfartøjer:

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=27543

 

Hvad med forsikring?

Det er udlejers ansvar, at båden er forsikret uanset, hvem der benytter den. Ved udlejning gælder der særlige omstændigheder, og dette er typisk ikke dækket i en standard police.

Vi anbefaler, at du som udlejer, selv undersøger forsikringsforholdene ved dit forsikringsselskab.

 

Hvad skal det koste at leje min båd?

Prissætningen af en charterbåd kommer meget an på alder, stand, størrelse, udstyr og ikke mindst hvor meget og i hvilke perioder, man vil leje den ud i.

Det er en god ide at lave perioder med forskellige priser og at tage udgangspunkt i, hvor mange personer der kan være ombord, så man kan udregne en pris per person.

Du kan blive klogere på, hvad prisen på din båd skal være ved at kigge priser på andre charterbåde på Scancharter.com.

 

Hvad skal der være i en charterbåd:

De fleste udlejningsbåde er godt udrustede. Lejeren skal kun medbringe personlig udrustning som f.eks. dyner og sejlertøj. Alt andet, kan man regne med, er ombord.

I sidste ende er det vigtigste, at man har gjort lejer opmærksom på, hvilke ting der findes og ikke findes ombord.

Når du opretter din båd, er der en liste med det mest almindelige udstyr og tilbehør, som kan være behjælpelig med at oprette en god udstyrsliste (det er også muligt at tilføje ting, der ikke findes på listen).

Båden skal have et skrogcertifikat med synlig typegodkendelse.

I hoved træk er det en god ide at have følgende udstyr ombord:

- redningsflåde, godkendt til charterbåde
- redningsveste og livliner til alle ombord, godkendt til charterbåde
- drivanker
- redningskranse – en med lys og en med line.
- 6 røde nødraketter + 6 røde nødblus
- ildslukker
- ankerkugle
- ankerudrustning
- lydgiver (tågehorn)
- lanterner
- vandtæt lygte til signalering
- kasteline/ring
- kompas
- radarreflektor
- søkort
- håndlod
- førstehjælpskasse
- værktøjskasse med wiresaks eller nedstryger
- instruktionsbog/beskrivelse for båden og udrustning
- kopi af søfartsstyrelsens regler

Se også regler for udrustningen under Søfartsstyrelsen tillægskrav for udlejningsfartøjer:

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=27543

 

Hvad med Lejebetingelser?

I forbindelse med indgåelse af en aftale om bådleje er det vigtigt, at aftalegrundlaget er i orden.
Herunder kan du hente og se et forslag til, hvordan en lejekontrakt kan udformes.
  – Lejeaftale som PDF: Download fil

Hvis du vil ændre eller tilføje noget i kontrakten, kan du også hente lejeaftalen som word-fil.
  – Lejeaftale som Doc: Download fil

 

Har du allerede en bruger?

Klik herunder for at oprette en båd.
(du bliver bedt om logge ind, hvis du ikke allerede er logget ind)

Skulle det gå galt undervejs, kan du sende en mail, og vi kan hjælpe dig videre.